Skip to content
On this page

Forbrug

Dit forbrug afspejler din livsstil. Danmarks Statistik fortalte i december 2021, at det samlede danske klimaaftryk opgjort i Co2-ækvivalenter (Co2e) i stigende grad stammer fra privat forbrug af varer og tjenester i udlandet.

Hver danskers privatforbrug fra baby til olding gav i 2020 et gennemsnitligt aftryk på 6,8 ton Co2e. Fordelt med 3 ton i Danmark og 3,8 ton i udlandet.

Totalt aftryk pr dansker opgør Danmarks Statistik til 11 ton Co2e i 2020. Heraf fremkom 4,1 ton i DK, mens 6,9 ton blev udledt i de lande, vi importerede fra. Tilsammen gav det et klimaaftryk på 65,4 mio ton. Heraf tæller kun 24,6 mio ton med i flere af de regnskaber, klimaaftryk typisk opgøres i, fx her eller her.

Dansk import fra udlandet har medført et stigende dansk Co2-aftryk i udlandet, tolv procent stigning fra 2010 til 2020, fortæller Danmarks Statistik.

Oveni de 11 ton pr dansker eksporterede vi varer, der til produktion krævede yderligere aftryk på 130,7 mio ton Co2e. Heraf stammer 58,4 mio ton Co2e fra dansk produktion 2020. Fordeles dansk-produceret Co2e fra eksport ud, svarer det til yderligere 9,8 ton Co2e pr dansker.

Tallet bliver normalt fordelt ud på det antal udenlandske hoveder, der aftager den danske eksport. Men ønsker vi få øje på vore muligheder for at nå Klimaaftryk = Nul hurtigst muligt, giver det god mening at se på totaltal.

Udover 11+9,8 = 20,8 ton pr dansker kan vi også lægge 12,2 ton til hver olding og baby, stammende fra de 72,3 mio ton, som importerede varer til eksport har afleveret udenfor DK.

På den måde kan hver dansker - især de, der planlægger kommende års "kollektion" af eksport fra DK - se, at der er muligheder for ikke kun at få bragt det officielle danske klimaaftryk, men også det langt større import-eksport-tal på 33.000 kg Co2e pr dansker eller i alt 196,1 mio.ton Co2e ned til 0 kg.

Her et modsat eksempel på en gruppe amerikanere uden viden om behov for regulering af Klimaaftryk og livsstil.

Meget mere nyt er planlagt at dukke op her. Tal og viden, der finder og viser vej til mindre klimaaftryk.

Alt begynder et sted
dette sted er netop begyndt




Forside | Tal | Velkomst | Forbrug | Vand | IPCC | Om

© klimatal.dk 2025